Nyheder6. oktober 2016

Christiane viser (næsten) sønnen frem - og vuggeviserne driller

Den nybagte mor Christiane Schaumburg-Müller har lagt et nyt billede ud af lille Constantin - men hun viser stadig ikke sønnens ansigt frem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane1.jpg
 Foto: All Over Press)

Alle er nysgerrige efter at se, hvordan Christiane Schaumburg-Müller og Liam O’Connors lille søn, Constantin, ser ud. Men forældrene skærmer deres lille guldklump fra den store eksponering.

Men Christiane Schaumburg-Müller har delt et herligt billede, hvor de nysgerrige da kan se Constantin i en sparkedragt og hans små hænder, men hans ansigt har forældrene stadig valgt at holde for sig selv.

Hans far L.O.C. har også slået fast, at lille Constantin ikke skal være en instagram-baby, der konstant skal deles billeder af, og det lader til, at vi ikke lige foreløbig får den lille fyr helt at se.

Imens vi venter, er Christiane i gang med at synge vuggeviser for Constantin, men det driller med stemmen:

- Constantin er vild med at jeg synger vuggeviser, men jeg har det som når man skal synge samler i en kirke jeg kan simpelthen ikke komme op på de toner min stemme er ren luft - jeg får totalt ondt i halsen - de er godt nok skrevet i høje toner de viser!!!! Hilsen den hæse mor.... Så lige nu synger Alberte og Søs Fenger dem for os - imens mor øver sig - Do-re-mi!!, skriver hun til billedet, hun har delt på instagram.

Se flere billeder af Christiane her:

Dejlige Christiane Schaumburg-Müller

Sponsoreret indhold