Christopher: Nu som MTV-vært
Når Christopher indtager scenen rundt omkring i landet, er det som regel for at synge. Men nu kan vi snart nyde popsangerens sprøde stemme i et andet toneleje.
For på torsdag filmes MTV EMA pre-party i TAP1 i de gamle Carlsberg byggerier i Valby. Og her er Medinas unge loverboy en af to værter.
Christopher og Medina flytter
Sammen med den tidligere MTV-vært og musiker Christina Milton styrer Christopher løjerne, når bl.a. Nik og Jay, Svenstrup og Vendelboe, Panamah og Shaka Loveless optræder til showet.
- MTV European Music Awards er helt sikkert en af årets bedste musikbegivenheder, hvor alle de fantastiske europæiske kunstnere bliver hædret, siger Christopher forud for sin værts-debut.
- Jeg er rigtig glad for, og stolt af, at være vært på dette års MTV EMA pre-party i København, og jeg glæder mig til at lave en fest sammen med jer!
Har du ikke mulighed for at feste med Christopher i Valby d. 31. oktober, kan du stadig nå at se ham og de andre musikere. Hele showet bliver nemlig sendt på MTV d. 10. november som en opvarmning til dette års MTV EMA, der sendes live fra Amsterdam.
Se hvem, der bliver vært på "X-factor 2014"