Nyheder13. december 2016

Galleri: Christopher og kæresten er havnet i PARADIS

Man bliver kun en ”smule” jaloux, hvis man tager et kig på Christopher og kæresten Cecilie Haugaards Instagram-profiler. Det smukke par har nemlig skiftet kolde og mørke Danmark ud med bounty-strande og palmetræer. Se deres lækre feriebilleder fra Mauritius her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roskilde_festival_2016_dm-0011-2016.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Mens vi andre forsøger at holde varmen med gløgg og æbleskiver, har Christopher og kæresten nok mere travlt med at svale sig med kolde drinks og kølige dyp i vandet.

Det smukke kendis-par har nemlig skiftet det kolde, mørke og ruskende vinter-Danmark ud med sus og dus på en vaskeægte bounty-strand.

For en lille uges tid siden ankom parret således til den eventyrlige og fortryllende privat-ø Île aux Cerf på Mauritius.

Og her har parret altså kunnet nyde både hinanden og ikke mindst de smukke omgivelser, der blandt andet tæller palmetræer og strande med kridhvidt sand og azurblåt hav.

På den 87 hektarer store bounty-ø Île aux Cerf har parret også brugt tid på tennisspil og dykketure ud for kysten, hvor Cecilie Haugaard blandt andet har mødt en havskildpadde for første gang i sit liv. Det afslørede hun for få dage siden på hendes Instagram-profil, hvor hun flittigt har delt billeder fra paradis-turen.

Også Christopher har delt talrige fotos fra ferien med sin kæreste, og det ser bestemt ud til, at Christopher nyder livet og får slappet af.

Der er nu også al mulig grund til afslapning for Christopher. Den populære ”I Told You So”-sanger blev kort før afrejse opereret for en polyp på stemmebåndet. Operationen betød, at hjerteknuseren den næste måneds tid skal holde stemmen i ro – men det afholder ham heldigvis ikke fra at nyde paradis med sin udkårne.

Se alle de eventyrlige billeder af parret herunder:

Se endnu flere billeder af Christopher og kæresten Cecilie Haugaard i galleriet herunder:

Christopher og Cecilie Haugaard

Sponsoreret indhold