Nyheder20. september 2018

Christopher om sit frieri: Jeg var sygt nervøs

Popstjernen Christopher bar rundt på ringen i et år, før han endelig faldt på knæ for modelkæresten Cecilie Haugaard.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I et helt år gik Christopher rundt med en ring i lommen på udkig efter det perfekte øjeblik, hvor han kunne gå på knæ for Cecilie Haugaard.

Og forleden skete det lige præcis på det sted, hvor de kyssede for første gang.

– Det var så romantisk og meget dejligt. Jeg har selv været med til at tegne og vælge ringen og været igennem mange juvelerer.

– Jeg har gået med den ring i et år og glædet mig til at skulle give den til hende, lød det fra Christopher til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christopher_og_cecilie_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Christopher og Cecilie. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Forberedelsen gav da også pote, for Cecilie Haugaard sagde ikke bare ja – der var også glædestårer.

– Timingen var bare perfekt. Det skete oppe nordpå, hvor vi havde vores første kys.

– Hun anede ikke noget, og jeg var sygt nervøs, men det gik godt.

– Hun var meget glad og rørt. Der var tårer.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

(Foto: Instagram (Christopher))

Italiensk inspiration

Det flotte par har ingen dato for det store bryllup endnu, men det bliver muligvis i sommeren 2019 eller 2020.

– Brylluppet er vi gået i gang med at planlægge, men det er dejligt bare at gå i en kærlighedsboble. Vi har samlet inspiration fra flere forskellige bryllupper. Blandt andet i Italien.

”Tulips”-sangeren går dog ud fra, at det ikke bliver på rådhuset, men i en kirke.

Sponsoreret indhold