Nyheder26. januar 2023

Cirkus Benneweis i krise: Præsenterer millionunderskud

Cirkus Benneweis har leveret et årsregnskab, hvor de er to millioner i underskud
Cirkus Benneweis har leveret et årsregnskab med et millionunderskud.
Cirkus Benneweis har leveret et årsregnskab med et millionunderskud.
 Foto: Sisse Dupont/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Danmarks ældste cirkus.

Det er, hvad Cirkus Benneweis kalder sig selv. Nok er det et traditionsrigt cirkus, men det går ikke helt godt.

Torsdag har de nemlig præsenteret et årsregnskab for 2022, der viser, at cirkusset ligger inde med en egenkapital på svimlende -2.018.687 kroner.

Skal man forsøge at finde det positive i det tal, så er det en lille forbedring fra 2021, hvor egenkapitalen lå på -2.114.185 kroner.

Cirkussets bruttofortjeneste ligger på 95.000 kroner efter skat, hvilket må anses at være noget bedre end i 2021, hvor den lå på -26.000 kroner. Det resultat anses af Benneweis' ledelse værende tilfredsstillende.

"Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende," står der i ledelsesberetningen i regnskabet.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar om regnskabet fra Dawid Benneweis, der leder Cirkus Benneweis med tvillingsøsteren, Nadia.

Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold