Nyheder9. marts 2018

Claes Bang: Hollywood og skuespil er ubarmhjertigt

– Jeg er blevet modtaget fantastisk i Hollywood. Men jeg ved også, at det her sted kan være stanghamrende ubarmhjertigt, fortæller Claes Bang.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claes.jpg
 Foto: All Over Press)

Claes Bang er en af Danmarks hotteste skuespillere, og han ligner en sand Hollywood-succes.

SE og HØR har mødt "The Square"-skuespilleren i L.A.

50-årige Bang er meget bevidst om, at hans vej til Hollywood har været en smule anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claes-bang1.jpg
 Foto: Jacob Heinel Nielsen
Claes Bang har lige nu afbleget lokkerne til en ny film, men han nød vejret og udsigten i Los Angeles. (Foto: Jacob Heinel Nielsen)

Mange kommer til L.A. med store drømme, som aldrig bliver til noget. Den danske skuespillers vej har været en lidt anden.

– Jeg er blevet modtaget fantastisk i Hollywood. Men jeg ved også, at det her sted kan være stanghamrende ubarmhjertigt. Der er ingen steder, hvor konkurrencen er så hård. Hvis det ikke lykkes for en, kan det jo være sindssygt hårdt. Det ved jeg jo alt om fra min egen karriere, fortæller Claes og fortsætter:

- Når der har været tidspunkter, hvor der ikke er så meget at rive i, er man jo ude at skide, erkender Bang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claes-bang2.jpg
 Foto: All Over Press

Privat er Claes gift med Lis, som også var med ham i L.A. i sidste uge. Her er de til filmfestival i Berlin tidligere på året. (Foto: All Over Press)

Tvivler på sig selv

Bang har tidligere haft det ekstremt svært, når karrieren ikke altid kørte på skinner.

– Man kommer i tvivl om det hele. Jeg er min egen vare. Mit håndværk er det, der sidder her foran dig. Så når der ikke er gang i butikken, og ingen vil købe varen, kommer man i tvivl om alt. Også på personligt plan. Så tænker man: ”Det er også mig, alt er galt med”. Så bliver jeg ret businessagtig og tænker: ”Jeg skal have min vare op på den hylde, hvor folk ser den først”. Så tager man det ikke for nært. Det har i hvert fald hjulpet mig Jeg er gået rigtig meget ned, når det har været svært, siger han.

På spørgsmålet om, hvordan man så håndterer det, lyder svaret:

– Så sidder man nede i et hul i et par måneder, og så gider man ikke sidde der længere. Så hjælper man sig selv med at komme op. Måske kommer der også nogle opgaver, så det giver lidt mening igen. Mere hokuspokus er det jo ikke. Man bliver træt af at sidde og være muggen, forklarer han.

Læs mere om Claes Bang i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold