Nyheder25. januar 2016

Claudia Rex tæt på dødsulykke: - Det kunne lige så godt have været os

Den tidligere ’Vild med dans’-stjerne Claudia Rex var tæt på den alvorlige dødsulykke på Hillerødmotorvejen lørdag aften, der kostede tre mennesker livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cladiarex.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lørdagens alvorlige ulykke på Hillerødmotorvejen, der kostede tre mennesker livet, har rystet den tidligere ’Vild med dans’-stjerne Claudia Rex.

Hun oplevede nemlig dødsulykken på nærmeste hold sammen med sin kæreste, dj’en Kasper Svenstrup.

- Sidder her og er enormt taknemmelig for skæbnens veje. Kasper og jeg er lige kommet hjem efter at have siddet 500 meter fra et kæmpe trafikuheld på Hillerødmotorvejen. Det kunne lige så godt have været os, som havde været midt i det hele, hvis vi bare var kørt to minutter før, skriver Claudia Rex på sin Facebook-profil søndag aften og tilføjer:

- Det giver mig et wakeup call om, at vi skal huske at nyde livet, fortælle vores nærmeste, at vi elsker dem og ikke lade de små ting komme imellem os.

Ulykken skete sent lørdag aften, da en spøgelsesbilist bragede ind i en modkørende bilist mellem frakørsel ti Farum og frakørsel otte Værløse i sydgående retning på Hillerødmotorvejen. Spøgelsesbilisten – en 29-årig mand – samt to personer i den modkørende bil – et ægtepar på 77 og 75 år fra København – blev dræbt ved sammenstødet.

Sponsoreret indhold