Nyheder28. februar 2018

Claus Elming efter stop-udmelding: Her er mine største VMD-øjeblikke

12 sæsoner i spidsen for "Vild med dans" har givet Claus Elming nogle store øjeblikke
https://imgix.seoghoer.dk/claus.jpg
 (Foto: All Over)
Claus Elming afslørede i går, at det er slut med "Vild med dans" for hans vedkommende. Efter 12 sæsoner med ham på skærmen, går TV2 nemlig i en anden retning. Nu fortæller han til BT, hvad de største øjeblikke for ham har været.
- Hver sæson har haft sine højdepunkter, men at have Enrique Iglesias i studiet (i 2010) og at være i det kongelige teater (i 2017) var noget særligt. Og så live-finalerne i Horsens. Det var vildt. Det var foran et dedikeret publikum, hvor man kunne mærke gløden, varmen og begejstringen for programmet, siger han til avisen. De gange, han selv har været på dansegulvet, vil også stå klart i erindringen. - Jeg vil også huske de få, men spektakulære gange, jeg har været på dansegulvet. Min bossanova (2008), min twist med Britt Bendixen (2014) og min river dance (2013). Det vil måske ikke gå ned som tv-historie, men det kræver et vist mod at gøre det, fortæller han til BT. Det var Claus selv, der på Twitter fortalte, at "Vild med dans" var et overstået kapitel for hans vedkommende. - Efter 12 sæsoner er det slut. Jeg stopper på Vild med dans og giver faklen videre til...?, skrev "Vild med dans"-veteranen på Twitter. Artiklen fortsætter efter tweetet

TV 2's underholdningschef Thomas Richardt Strøbech bekræftede i går Elmings exit over for Ekstra Bladet og forklarede, hvorfor "Vild med dans"-veteranen ikke længere skal byde velkommen til Danmarks modigste dansere.

- Det er fordi, vi gerne vil prøve noget nyt. Som Claus siger, er vi blevet enige om det her. Vi har været rigtig glade for Claus på "Vild med dans" - det siger jo næsten sig selv, for ellers er man jo ikke vært i 12 sæsoner, sagde Thomas Richardt Strøbech til Ekstra Bladet.

Underholdsningschefen understregede i samme ombæring, at der ikke er tale om en fyring, og at nyt om Claus Elmings afløser meldes ud senere på ugen.

Sponsoreret indhold