Nyheder22. juni 2017

Claus Elming indlagt i tre uger efter cykelstyrt

- Uden min cykelhjelm havde jeg været død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elming.jpg
 (Foto: All Over Press)

'Vild med dans'-værten Claus Elming har været en cykelhjelm fra at dø, fortæller han til den nyeste udgave af BILLED BLADET.

Det var sidst i maj, det gik galt, da han var ude at cykle med venner i Nordsjælland.

Med 40 kilometer i timen på racercyklen ramte hans forhjul baghjulet på en af hans venners cykel, og TV 2-værten røg i asfalten med en kraft, som var han blevet torpederet af mindst to linemen fra NFL på 150 kilo hver.

- Jeg ryger sidelæns ud over min cykel og lander på en kantsten. Jeg har store smerter og svært ved at trække vejret, fortæller Elming til BILLED BLADET.

Han bliver kørt med ambulance til Hillerød Sygehus, og skaderne er omfattende.

- Mit skulderblad og kraveben er brækket. Den ene lunge er punkteret, og jeg har brækket syv ribben, hvoraf de to var brækket to steder, siger Claus Elming til BILLED BLADET.

Efter en uges indlæggelse overføres han til Rigshospitalet, hvor han er indlagt yderligere 15 dage.

Han fik 14 skruer i kravebenet og 14 i ribbenene, så han må have en seddel med fra lægen, hvis han skal passere metaldetektorer i lufthavne i løbet af sommeren.

[node:aller-related-content:2

Han er overbevist om, at var det ikke for cykelhjelmen, var han død under den træningstur på Strandvejen.

- Det sætter tanker i gang - jeg bruger nemlig ikke hjelm, når jeg bruger min almindelige cykel. Oplevelsen har gjort mig opmærksom på, at livet er skrøbeligt, siger Claus Elming til BILLED BLADET.

Sponsoreret indhold