Claus Elming: Intim barbering
Det er ikke første gang, at Barberen i Silkeborg Rene Kortegaard har fjernet hår på en kendis. Trods det rystede den garvede hår-jonglør en smule på hånden, da han for nylig fik Claus Elming i stolen.
Vild med dans-værten skulle nemlig have lavet Clark Gable-overskæg i anledning af den såkaldte movember, der skal sætte fokus på mænds kræft.
Læs også: Claus Elming døden nær
- Kendte er jo ligesom alle andre mennesker, men det er langt mere grænseoverskridende, når man ved, at Claus skal på skærmen umiddelbart efter, man er færdig. Man kan ikke rigtig løbe fra en fejl. Så det sitrede i kroppen, forklarer barberen fra Silkeborg til seoghør.dk.
Og så gemte der sig en lille overraskelse i Elmings fuldskæg. Modsat mange andre mænd har Vild med dans-værten nemlig meget bløde ansigtshår.
Læs også: Casper om Elming: Gid du får kræft
- Ja, normalt er sådan nogle hår stride. Men Claus' skæg var overraskende blødt og meget nemt at barbere af. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at han har haft fuldskæg i nogen tid. Når man trimmer det, bliver hårene nemmere, fortæller Rene Kortegaard og understreger, at Claus var rigtig god til at ligge stille under kniven og generelt en god gæst.
Elming før barberingen (Foto: Idé & Kommunikation)
Her gør Rene Kortegaard klar til at fjerne den uønskede hårvækst (Foto: Idé & Kommunikation)
Godt skummet til (Foto: Idé & Kommunikation)
Elming som Clark Gable (Foto: Idé & Kommunikation)