
Clemens om cirkusjob: Hårdt at være væk fra familien

Vi kender ham især som hårdkogt rapper – men når Cirkus Arena fra den 28. marts blænder op for deres nye forestilling, ser vi Clemens iført rød tud.
– Jeg er en klovn, og Patrick (Berdino, red.) er en kronprins – så det lever jo meget godt op til det, vi er i virkeligheden, siger 38-årige Clemens med et smil, da SE og HØR møder ham og familien Berdino i cirkusdynastiets hjem ved Slagelse.
Rapperen har skrevet manuskriptet til forestillingen – og forfatterjobbet er noget, han har erfaring med.
Han er med egne ord således også teatermand og har skrevet og udgivet mere end 20 manuskripter.


Clemens har friet til sin kæreste på romantisk ferie
På spørgsmålet om hvorfor han sagde ja til det, lyder svaret:
– Han vidste ikke, hvad han gik ind til, indskyder 26-årige Patrick Berdino med et grin, inden Clemens tager over.
- Jeg havde en skidegod oplevelse på Bellahøj, da de fyldte 60 for tre år siden. Jeg var ude at synge en fødselsdagssang for Cirkus Arena, og jeg syntes, det var rigtig sjovt at stå i manegen, siger rapperen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Vi svinger godt
Det får den rappe fyr nu rig mulighed for at gentage.
Det næste halve år skal han nemlig turnere land og rige rundt med Patrick Berdino og resten af Cirkus Arena.
– Det skal nok blive rigtig sjovt. Vi har allerede aftalt, at vi kører vores vogne op ved siden af hinanden. Så kan vi have et kabel, som forbinder vores PlayStations gennem vinduet, og sidde og nakke hinanden, jubler legebarnet Clemens.

Se Clemens og de nye paradisoer skyde sæsonen i gang

Clemens med på 1864-bølgen
Han og Patrick har allerede fundet melodien.
– Vi svinger rigtig godt. Forleden havde jeg varmet op til en koncert i Odense, og der kiggede jeg forbi Slagelse på vej hjem – til trods for at klokken var halv tolv om natten. Patrick havde været nede at hente pizzaer, og vi sad bare og havde grineflip, fortæller musikeren.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Cirkus Arena har i 14-15 år støttet foreningen Familier med kræftramte børn og gennem årene samlet en masse penge ind. (Foto: Peter Grosen)
Junior på turné
Selv om der altså er udsigt til masser af latter, bliver det også hårdt for Clemens at være væk fra sin bedre halvdel, Maria Le, og parrets 4-årige søn, Legolas.
– Halvdelen af turnéen er på Sjælland, så der kører jeg jo bare. Der skal jeg bare lave et show, hvor vi har det sjovt, tjene nogle hurtige penge og så hjem at passe familien igen. Og så er der den hårde del af det, når vi skal til Jylland, siger Clemens.
– Men det er jo nok også det, der bliver den sjoveste del af det, fordi det er der, cirkuslivet bliver levet fuldt ud.

Clemens: Havde et enormt selvhad

Clemens udlover præmie på 1.000 kroner
På spørgsmålet om der er planer om, at familien skal med, lyder svaret:
– Min kone er jurist på Strandvejen, så hun flytter sig sgu ingen steder, lyder det med et grin fra rapperen.
– Men min søn kommer med, alt det han gider. Hvis han efter tre dage i Skive siger: ”Far, nu savner jeg mor og vil hjem”, må jeg køre fra Skive til København og tilbage til Skive. Men på Bornholm, som vi rammer i slut juli, har jeg lejet et sommerhus og inviteret familien med – og så holder vi sommerferie dér. Turnéen tager vi, som det kommer. Jeg håber bare, det bliver godt vejr, siger Clemens.

(Foto: Mikael Rieck)
Rapperen med sin forlovede, Maria Le, og sønnen, Legolas.
Parret blev sidste år forlovet i Venedig – og hvis det står til Clemens, bliver parret gift i cirkusmanegen omgivet af hvide heste og til tonerne af Lukas Graham.