Nyheder25. juli 2023

Dan blev fanget i voldsomt haglvejr: - Noget af det mest vanvittige, jeg har oplevet

Der var tale om hagl på størrelse med golfbolde, der ramte området ved den italienske Gardasø natten til tirsdag
- Det er noget af det mest vanvittige, jeg har oplevet i mit liv, fortæller Dan Berthelsen om nattens haglkugler.
- Det er noget af det mest vanvittige, jeg har oplevet i mit liv, fortæller Dan Berthelsen om nattens haglkugler.
 Privatfoto

Befinder du dig ved Gardasøen i Italien? Så hører vi gerne fra dig. Send en mail til journalisten på saad@sh.dk

- Det er noget af det mest vanvittige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv.

Sådan fortæller 42-årige Dan Berthelsen til SE og HØR, der helt uden varsel oplevede det voldsomme og ekstreme haglvejr natten til tirsdag ved den italienske Gardasø.

Her ses en af de store haglkugler.
Her ses en af de store haglkugler.
 Privatfoto

Dan Berthelsen er på ferie ved den italienske Gardasø sammen med sin familie, og han fik sig noget af et chok, da det pludselig begyndte at regne med gigantiske haglkugler.

- Da uvejret ramte, var vi ikke forberedt på, hvad der skete. Det startede med almindelig regn, men efter et par minutter blev til hagl, nogle ordenlige krabater, fortæller Dan Berthelsen.

Resultatet af de store haglkugler blev blandt andet en smadret bil.
Resultatet af de store haglkugler blev blandt andet en smadret bil.
 Privatfoto

Dan Berthelsen fortæller, at han flere gange er rejst til området ved den italienske Gardasø. I år skal han sammen med resten af familien være i området i 18 dage.

I skrivende stund er der blot gået tre dage af familieferien, som altså ikke er startet som forventet - og nu med mange skader på grund af det voldsomme vejr.

- Resultatet blev en smadret bil med 50 buler og et panoramatag, som lå inde i bilen i en milliard stykker.

Familiens campingvogn har også fået flere skader.
Familiens campingvogn har også fået flere skader.
 Privatfoto

Dan Berthelsen og familien bor på camingpladsen Idea Lazise, der ligger syd for byen Lazise. Familiens campingvogn har nu også fået flere skader.

- Tagvinduerne er gennemhullet med et tag, som ligner et månekrater. Absolut crazy.

Dan Berthelsen fortæller, at familien har fået dækket de to vinduer til - indtil videre er campingvognen beboelig.

Familien håber nu på bedre vejr, så de kan nyde deres ferie.

SOS International har oplyst, at deres alarmcentral gennem natten modtaget mere end 700 opkald fra primært danske ferierende i området, hvis biler er kommet til skade.

Alarmcenteret anbefaler alle rejsende at følge de lokale retningslinjer samt holde sig opdateret via de lokale myndigheder og medier.

SOS International skriver videre, at de fortsat modtager mange opkald, så der kan være længere ventid.

Sponsoreret indhold