Nyheder16. marts 2016

Dan Rachlin udelukket fra facebook

Efter en anmeldelse for falsk profil er den rigtige Dan Rachlin blevet fjernet fra Facebook.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-68566.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dan Rachlin ytrer sig normalt om både stort og småt på sin facebook-profil, og der er ofte lange tråde med diskussioner.

DJ’en har masser af følgere, men i dag kan de simpelthen ikke finde Dan Rachlins profil. En falsk Dan Rachlin, der har oprettet en profil med den kendte Dans navn, har nemlig anmeldt den rigtige Dan Rachlin for at have en falsk profil, og det har resulteret i, at Facebook har suspenderet og lukket den rigtige Dan Rachlins konto.

Dan Rachlins kone Charlotte Rachlin beroliger dog Dans fans på facebook:

- Jeg har modtaget flere PB beskeder, hvori i skriver at i er nervøse for Dan, siden i ikke kan findes hans profil. Dan er stresset, over at hans FB konto er lukket. Der er en, som har anmeldt Dan for ikke at være den "rigtige" Dan Rachlin. DVS dem som har lavet en fake konto i Dan´s navn har anmeldt ham for at være Fake....Crazy verden. Så FB har valgt at lukke Dans konto, da de finder at han bryder reglerne om fake konti. Nu må vi se, hvornår Dan kommer tilbage. Jeg skal nok give jer status over hans stress og tilstand, skriver Charlotte Rachlin på sin facebook-konto.

I er så søde...Jeg har modtaget flere PB beskeder, hvori i skriver at i er nervøse for Dan, siden i ikke kan findes...

Posted by Charlotte Rachlin on Wednesday, 16 March 2016

Sponsoreret indhold