
Danica Curcic afslører: Absurd skruk

Skønne 33-årige Danica Curcic kan fra februar ses i Charlotte Sachs Bostrups nye film, ”Mødregruppen”, hvor hun spiller den nybagte mor Line.
Og stjernen med de serbiske rødder lagde til et arrangement i Cinemateket for nylig ikke skjul på, at de små babyer på filmsettet satte tanker i gang.
– Jeg blev absurd skruk. Helt overdrevet, røbede Danica.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Danica Curcic har medvirket i flere større teaterforestillinger, blandt andet med titelrollen i "Lulu" og som den forførende Elena i musikforestillingen "Frankenstein - Genskabt", der begge har været vist på Det Kongelige Teater. Desuden har hun medvirket i tv-serierne "Den som dræber", "Wallander", "Broen 2" og "Kriger". Her ses hun til gallapremieren på filmen "Darling", som hun medvirkede i i 2017. (Foto: Kaspar Wenstrup)
– Det tror jeg, at alle kvinderne, som ikke havde børn, gjorde, tilføjede skuespilleren, der ikke er i tvivl om, at hun en dag skal være mor.
– Det skal jeg, understregede Curcic, der har en kæreste.


Danica Curcic hædret af den danske filmbranche
"Mødregruppen", der er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup, kan ses i biograferne nu.