Dansetopscorer: Derfor blev jeg rørt
Vejrpigen Sara Maria Franch-Mærkedahl fik sammen med dansepartneren Silas Holst solen til at skinne på dansegulvet i aftenens sæsonpremiere på Vild med dans.
LÆS OGSÅ: Ærgerlig Astrid Kragh: - Jeg skal slå hovedet fra
Dansedebutanten blev topscorer og dommernes nye kæledække med hele 18 point.
En suveræn start, som parret ikke selv havde set komme.
LÆS OGSÅ: Astrid Krag i omdans
- Det er helt vanvittigt. Man aner ikke, om man er købt eller solgt, når man er på gulvet. Jeg havde ingen anelse om, hvordan det så ud og tænkte hele tiden: fuck, fuck, fuck, fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl efter aftenens show.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Medinas frække 'Vild med dans'-kjole
Dommerne var overraskede over at se så høj kvalitet allerede i første program. Og det fremkaldte tårer i øjnene hos vejrpigen.
- Jeg blev rørt, fordi jeg var så nervøs. Jeg er normalt meget perfektionistisk og har store krav til mig selv. Så det var dejligt, at der var nogen, der synes, det var godt, siger vinderpigen.
LÆS OGSÅ: Moderen til Silas Holsts barn: - Det sker ikke i aften
Aftenens lavest scorende par hos dommerne blev forretningsmanden og designeren Erik Brandt og partneren Vivi Siggard. Men seerne ville beholde alderspræsidenten. Det blev derfor socialdemokraten Astrid Krag og dansepartneren Thomas Evers Poulsen, der skal ud i omdans med næste uges bundskraber.