Nyheder19. august 2014

Dansk dj spiller med Robyn i USA

Den danske DJ Andree Hoxfeldt har scoret et fedt job i New York.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/1f34bbc54bab4aed87abd00b2e2866ae.jpg
 Foto: Facebook



Mange kender historien om den danske DJ Morten Breums amerikanske succes i Los Angeles og Las Vegas.

Men forleden var det den unge, danske DJ og stylist Andree Hoxfeldt, der fik en appelsin i turbanen i New York.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller: - Bøsser stjal min dusk!

Han har scoret et opvarmnings-gig for den svenske sanger og natklubdronning Robyn, der lige nu er et af de hotteste natklubnavne i USA.

- Det var faktisk ret tilfældigt. Det var en af mine amerikanske venner, der vidste, at jeg kom til New York. Og så spurgte han mig, fortæller Andree, der således tirsdag spiller en opvarmnings-session på halvanden time, inden Robyn går på den ekstremt eftertragtede Manhattan-klub, "the Westway".

Klubben har fået roser af selveste Vogue - en særdeles god anbefaling.

Andree, 27, skulle egentlig have været til Los Angeles tirsdag, men på grund af det fede job flyver han først vest på onsdag.

- Det er klart, at det er fedt, at jeg nu får opmærksomhed i New York, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg kunne også tænke mig at bo i byen på længere sigt, siger Hoxfedt, der i ny og næ også giver styling-tips på TV2s "Go Morgen Danmark".


Sponsoreret indhold