Nyheder21. januar 2022

Dansk EM-skræk: Hans Lindberg tester positiv for corona

Det danske landshold har fået deres første positive coronatilfælde under EM
https://imgix.seoghoer.dk/hans_6_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Så gik den ikke længere.

Indtil nu er Danmark gået fri for corona under europamesterskaberne i håndbold.

Indtil nu.

For de har netop fået indleveret deres første positive test fra truppen under EM.

Her er snak om Hans Lindberg, som er testet positiv for corona.

Rutinerede Lindberg blev fløjet til slutrunden, da Johan Hansen blev skadet. Men nu må Lindberg igen se landskampene i fjernsynet.

- Hans Lindberg, der ved gårsdagens kamp mod Island kunne fejre 275 kampe i rødt og hvidt, har ved seneste PCR-test ved EM i Ungarn afleveret et positivt testsvar. Han er nu isoleret i EM-lejren, skriver DHF i en pressemeddelelse.

I går rundede EM mere en 100 tilfælde, og mesterskaberne er hårdt ramt af corona.

Danmark har ellers fået meget opmærksomhed netop for at være så påpasselige, og de har nærmest som eneste nation benyttet sig af plastikhandsker til måltiderne, de har udgangsforbud, når de ikke spiller, og så har de ellers kun færdedes i egne lokaler.

Island, som Danmark spillede mod i går, kunne i går notere flere positive tests, og derfor var det også med en vis skepsis, at man spillede kampen i går.

Men når man spiller en slutrunde, er det svært at isolere sig 24/7. Der er trods alt kampe, som skal spilles.

Og nu er det så blevet Danmark tur til at bide i det sure corona-æble.

Reglerne er sådan, at spillere, der tester positiv ikke må komme i kamp, før der er gået fem dage efter den positive test.

Derfor er det ikke sikkert, at Hans Lindberg er helt færdig ved slutrunden.

Men nu må han de kommende dage bruge tiden alene.

- Hans Lindberg er blevet isoleret, mens Dansk Håndbold Forbund er i dialog med Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) om de kommende dages testfrekvens, skriver DHF.

Hvem erstatter?

Der er endnu ikke meldt noget ud, om hvem der eventuelt skal erstatte ham.

Tidligere i dag kom det frem, at landstræner Nikolaj Jacobsen har bedst samtlige spillere i bruttotruppen, som lige nu ikke er til stede ved slutrunden om at lade sig teste, så de kan være klar, hvis corona rammer det danske landshold.

Og nu har corona ramt landsholdet, og der er lige nu to spillere, som især er i spil som Lindbergs afløser.

Her er snak om Johan Hansen, som tidligere ved slutrunden måtte udgå med en skade. Er han mon klar til igen at spille?

Den anden spiller Patrick Wiesmach, som det seneste års tid faktisk har været foran Lindberg på den position.

Med Lindberg positive test er Danmark nu oppe på i alt to positive coronatests. Heldigvis kom den første inden slutrunden, da målmand Jannick Green testede positiv, inden landsholdet rejste til EM.

Sponsoreret indhold