Dansk forsker har måske fundet årsagen til migræne
Hvis man lider af migræne, kan det begynde med, at man mister halvdelen af synet, ikke kan tale og skrive, og endda at man bliver lam i halvdelen af kroppen.
Efter en halv time kommer man til sig selv, men samtidig får man en dunkende hovedpine i den ene halvdel af hovedet.
Den kortvarige nedlukning af hjernen kaldes 'aura', og for nogle patienter opstår den lige inden et anfald med migræne.
Nu peger ny forskning på, at der findes en hidtil ukendt signalvej mellem hjernen og de smerteførende nerver. Det forklarer postdoc Martin Kaag Rasmussen, der blandt andre står bag opdagelsen, i en artikel på Videnskab.dk.
Betændelse flød over til nerver
I det nye studie så forskerne, at hjernevæsken hos mus, der blev udsat for en aura-episode, blev fyldt op med flere forskellige betændelsesstoffer.
Studiet viste, at betændelsesstofferne i musenes hjerner flød over til de smerteførende nerver, aktiverede dem og dermed gav hovedpine.
Hovedpine opstår nemlig, når de små smerteførende nerver udenpå hjernen bliver tændt.
Smerten skyldes ikke, at det indre i hjernen gør ondt, forklarer Martin Kaag Rasmussen, der forsker ved Center for Translational Neuromedicine på Københavns Universitet.
Ukendt hul i hjernens forsegling
Det er mærkeligt, at det overhovedet kunne lade sig gøre, at hjernevæsken kom over til de smerteførende nerver.
Hjernen er nemlig forseglet i en membran, som normalt sikrer, at væske og stoffer ikke kan passere fra hjernen og ud i omgivelserne.
Men i det nye studie fandt forskerne også et hidtil ukendt hul i hjernens forsegling. Hullet betød, at hjernevæsken og de smertefremkaldende stoffer kunne passere ud fra hjernen.
Og igennem den manglende barriere flød betændt væske ind i et stort 'ledningsbundt' af smerteførende nerver, der ligger lige under hjernen.
Kan føre til bedre migræne-medicin
Forskerne udførte kemiske analyser i musenes hjernevæske og opdagede, at 12 proteiner i hjernevæsken var i stand til at aktivere de smerteførende nerver.
Et af proteinerne hedder CGRP, og det er allerede benyttet til at behandle migræne.
Dermed har forskerne måske en forklaring på, hvordan CGRP leder til migræne, forklarer Martin Kaag Rasmussen i artiklen på Videnskab.dk.
Men det mest spændende er ifølge den danske forsker næsten de 11 proteiner, som ikke var kendt inden for migrænebehandling i forvejen.
Blandt dem er der chance for, at forskerne kan finde et nyt stof, der kan blokere og forebygge migræne hos mennesker.