Dansk "Gift ved første blik"-baby er på vej
For to år siden mødte de hinanden for første gang. Samme dag sagde de ja til at gifte sig med hinanden for rullende kameraer.
Efterfølgende kunne seerne følge med i, om kærligheden blomstrede mellem Line og Michael i DR-programmet "Gift ved første blik".
Her har vi gennem årene kunne se flere par, der hurtigt er gået fra hinanden igen.
Men sådan er det ikke for Line Rask og Michael Hansen.
To år efter deres bryllupsdag og første møde blomstrer kærligheden stadig mellem de to.
Og nu har den endda båret frugt.
Til Nordjyske afslører parret nemlig, at Line er gravid og skal føde til november.
- Jeg er sat til at føde 15. novemner, men jeg håber dog, at det ikke lige bliver netop denne dag, da jeg her har 30 års fødselsdag, siger hun til avisen.
Parret bor til daglig i New York, hvor Michael arbejder hos Bjarne Ingels Group.
Line har fået job hos Den Danske Sømandskirke.
”Gift ved første blik”: Sådan går det Mette og Christian i dag
Lige netop det faktum, at parret til dagligt bor væk fra Danmark, peger de selv på som en af de ting, der har gjort det nemmere for dem at finde hinanden efter TV-programmet.
- Jeg tror, at det skyldes, at vi i den grad har rigtig meget tid sammen til også at lære hinanden bedre at kende, modsat hvis vi boede hjemme i Danmark i vante omgivelser tæt på vores familier i det daglige, siger Line til Nordjyske.
Det er parret første barn, der er på vej, og det bliver samtidig det første "Gift ved første blik"-barn i Danmark.