Se klippet: Dansk IT-direktør vil dyrke sex med 13-årig – her bliver han fældet
I TV3-programmet "Børnelokkerne" forsøger Henrik Qvortrup og resten af redaktionen at jagte og konfrontere de mænd, der udnytter unge piger og fantaserer om at have sex med dem.
I sæsonpremieren, der blev sendt tirsdag aften, kom Qvortrup og co. på sporet af en 52-årig mand, der er IT-direktør i en større dansk virksomhed og selv far til to piger.
TV-holdet havde oprettet en falsk profil på nettet, hvor de udgav sig for at være en helt almindelig 13-årig pige, og denne pige kom i kontakt med IT-direktøren, der kaldte sig ’Martin123’.
Her ses nogle af de beskeder, som den 52-årige IT-direktør havde skrevet til pigen. Foto: TV3
I en længere periode skrev 'Martin123' med pigen. Han skrev blandt andet, at han gerne ville spise is med hende, og så fortalte han, at han gerne vil ligge nøgen i ske med hende.
- Så kunne du også mærke min store stive pik dernede, skrev manden i chat-beskeder til pigen. Han ringede også til hende og fortalte om sine lyster.
- Tænker på dig. Ejj din stemme lyder rigtig sød. Du er en sød pige. Dejlige kysselæber. Jeg kunne godt tænke mig at kysse dig. Det ville være dejligt, fortalte til pigen, han altså troede var 13 år.
I virkeligheden var pigen en del af TV3-holdet, og i sæsonpremieren, der blev sendt tirsdag aften, blev manden civilt anholdt, da holdet konfronterede ham.
Om kort tid bliver IT-direktøren konfronteret af TV3-holdet. Foto: TV3
Manden forsøgte først at flygte fra TV3-holdet med Qvortrup i spidsen, men han blev hurtigt indhentet og civilt anholdt.
Imens de ventede på politiet, forsøgte Henrik Qvortrup at få svar ud af manden. Hvorfor skriver du de her ting til pigen? Og hvorfor mødes du med hende?, spurgte Henrik Qvortrup blandt andet.
- Jamen hun var jo skide ked af, at jeg ikke ville møde hende som sådan. I hvert fald opfattede jeg det sådan. At hun var skuffet, lød det prøvende fra manden.
Manden kunne dog ikke komme med en fornuftig forklaring på, hvorfor han skrev med pigen, og hvad han egentlig ville med hende. Han forsøgte at få Qvortrup overbevist om, at han ikke havde til hensigt at dyrke sex med den 13-årige pige, men hans forklaring faldt gentagne gange til jorden, da Qvortrup læste de vulgære chat-beskeder højt.
- Jeg er virkelig ked af det, lød det herefter fra manden, der godt vidste, at han var i store problemer, og at hans egen døtre nok ville blive meget chokerede, når de fik sandheden om deres far at vide.
- Jeg har jo brug for hjælp. Det er fuldstændig dumt og utilgiveligt, sagde han kort før, at politibilen kom og hentede ham.
Du kan se hele klippet, hvor IT-direktøren bliver opdaget, herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree