Nyheder8. august 2014

Dansk video hitter på YouTube: Her skræmmer Michael livet af boligsøgende

Dansk bolig-site opfordrer boligsøgende til at passe på
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/1cd1c3a65b1c4954a9a986a886d7254d.jpg
 Foto: YouTube og privat



Det er højsæson for boligjagt, og specielt unge mennesker er på udkig efter deres første hjem, netop nu hvor studiestart er lige om hjørnet.

Men pas nu på - der er svindlere og det, der er værre derude!

Sådan lyder opfordringen fra Lejebolig.dk, som for nyligt tog utraditionelle metoder i brug for at advare de desperate boligsøgende.

Boligsitet allierede sig med Mayday Film for at få produceret en video, hvis formål var at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at passe på i jagten på en bolig.

Og man må sige, at videoen har været en hårrejsende succes!

På blot en uge har omkring 200.000 set videoen, der viser en række intetanende unge boligsøgende, som får sig en slem forskrækkelse.

LÆS OGSÅ: Ha ha ha: Her er årets mest virale video

LÆS OGSÅ: Ha ha ha: Dette par skulle tanke bil, og så sker dette...

Skuespiller Michael Frandsen spillede den lidt flippede og mærkelige Torstein Gregorius, som inviterede de unge mennesker ned i en skummel kælderlejlighed, hvor alt bestemt ikke var, som det skulle være.

Han fortæller eksklusivt til SE og HØR, at de omkring 30 sagesløse lejere - som det også ses i videoen - hurtigt fik benene på nakken, da de opdagede, at det spøgte i "New Yorker-lejligheden i Indre By til 4.000 kr. om måneden":

- Vi stod jo klar til at tage imod de unge ude for lejligheden med kameraer og det hele. Men nogle nåede simpelthen at stikke helt af. Så måtte jeg jo spæne efter og råbe 'det er skjult kamera', siger Michael Frandsen til SE og HØR og tilføjer:

- Vi fik dog fat i alle, og vi grinede en del bagefter.

Michael Frandsen fortæller, at det tog holdet flere dage at skabe den uhyggelige stemning i lejligheden, og at der blandt andet blev brugt fiskesnøre for at få tingene til at flytte sig - alt blev filmet af de 12 GoPro-kameraer, der var skjult rundt omkring i lejligheden.

- Og så havde vi faktisk også en fake død doberman, der lå ude foran lejligheden, men den kan desværre ikke ses på videoen, siger Michael Frandsen.

Du kan se den hårrejsende video her: (og husk nu at være forsigtig, hvis du er på boligjagt):

Sponsoreret indhold