Dansk virksomhed uddeler en million lakridser på særlig dag

Den danske godtevirksomhed Lakrids by Bülow laver fredag en finte, der i den grad må siges at være en smule lakrids.
Virksomheden planlægger nemlig at uddele ikke færre end en million lakridser på tværs af syv lande.
Grunden til det gratis stunt er datoen 12. april, der også er kendt som Lakridsens Dag.
I Danmark bliver der delt lakridser ud i København, Odense, Aalborg, Aarhus, Varde, Vejle, Kolding, Esbjerg, Blåvand, Rødovre, Lyngby, Roskilde, Hellerup, Hørsholm, Køge, Slagelse, Næstved og Svaneke.
Det bliver desuden ikke kun i gadebilledet, at de sorte slikstykker kan erhverves.
Rejsende på udvalgte færgeruter samt på Øresundsbroen og i Københavns Lufthavn bliver tilbudt lakrids.
Udover Danmark skal der også uddeles lakrids i Tyskland, Storbritannien, Sverige, Norge, Finland og Dubai, oplyser den danske virksomhed.
12. april er også dagen, hvor et yderst populært tv-program vender retur. Læs mere om det her.