Nyheder17. april 2025

Danske forskere sender alger til rumstation i påsken

Forskere fra Teknologisk Institut forbereder lige nu et eksperiment, hvor alger sendes til rumstationen ISS
Den 21. april på 2. påskedag opsendes en raket fra Kennedy Space Center i Florida med alger om bord. Det er en del af dansk forskning, der skal sikre føde til fremtidens astronauter. (Arkivfoto).
Den 21. april på 2. påskedag opsendes en raket fra Kennedy Space Center i Florida med alger om bord. Det er en del af dansk forskning, der skal sikre føde til fremtidens astronauter. (Arkivfoto).
 Foto: Yusuke Tomiyama/Ritzau Scanpix

Danske forskere er i gang med de afsluttende forberedelser til, når deres mikroalger sendes op i rummet anden påskedag. Det er første gang, at man forsøger at dyrke alger i rummet.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen skal give svar på, om det er muligt for astronauter at dyrke protein i rummet.

Algerne opsendes fra Kennedy Space Center i Florida, og her er centerchef for center for bioressourcer på Teknologisk Institut, Anne Christine Hastrup, som står bag projektet, til stede.

- Vi bruger forsøget til at finde ud af, hvilken effekt tyngdekraften og stråling fra rummet har på mikroalgerne, siger Anne Christine Hastrup.

Hun fortæller, at noget af det, de særligt kigger på, er, hvad der sker med mutationerne, når algerne er oppe i rummet. Her kigger de på, hvordan stråling kan gå ind og ændre noget af genmaterialet.

- Den store tanke med det er, at når vi i fremtiden skal sende astronauter ud på længere rumrejser som for eksempel til Mars, så er der behov for, at der kan blive produceret fødevarer direkte på rumskibene, siger Anne Christine Hastrup og tilføjer:

- Man kan bruge de ressourcer, som vi har tilgængelige i rummet. Det er for eksempel den CO2, vi udånder, og kvælstof, som vi selv producerer. Via det kan man dyrke mikroalger, der producerer biomasse og proteiner, som kan bruges som fødevarer.

Anne Christine Hastrup forklarer, at man allerede bruger alger til fødevarer i dag. Det er for eksempel det, der hedder spirulina.

Næste skridt i forskningen er at efterbehandle mikroalgerne.

- Der er behov for, at algerne skal centrifugeres og gennem en videre proces. Og det er en af de ting, vi ser som en udfordring, for vi ved faktisk ikke, hvordan hele den efterbehandling af mikroalgerne, der skal til for at gøre dem spiselige, kommer til at foregå. Den proces har ikke været testet i rummet endnu.

- Forhåbningen er, at der kommer nogle mikroalger ned, der har nye egenskaber, og så bliver vi klogere på, hvilken påvirkning strålingen i rummet har for cellerne, siger Anne Christine Hastrup.

Tanken med rumrejsen er også, at resultatet kan bruges på jorden.

- Vi håber, at vi får en læring, der gør det muligt at dyrke mikroalger til en mulig fødevare på jorden.

Algerne skal være i rummet i cirka 30 dage, før de sendes retur til jorden for at blive analyseret af Teknologisk Institut i Taastrup.

Algerne er med i en videnskabelig opsendelse med flere projekter, som alle sendes til Den Internationale Rumstation, ISS.

- Der er desværre ikke så mange projekter med som planlagt. Det er fordi, der for nylig var nogle astronauter, som var strandet på ISS i flere måneder. Det gjorde, at der blev spist væsentligt mere mad på rumstationen, end man først havde planlagt.

- Det betyder, at der i samme sending også er yderligere forsyninger, der kompenserer for den proviant, astronauterne spiste. Så vi er ikke helt der, hvor de kan leve af de mikroalger, vi opsender, siger Anne Christine Hastrup.

Sponsoreret indhold