Danske skoleelever fanget i Israel: Her kommer de hjem
Situationen i Israel betegnes lige nu af landets selv som krig, og det betyder, at der nu er tale om en evakuering af den skoleklasse, der er fanget i Jerusalem.
Nu er der lagt en plan for, hvornår 10. klassen fra Djurslands Efterskole kan komme hjem.
Det fortæller forstander William Enevold Ehmsen til Ekstra Bladet.
– Det er den plan, vi har nu her. Det mest sandsynlige scenarie er, at flyet letter i morgen (tirsdag, red.) fra et område i Israel. Det koordinerer vi med vores rejseselskab, Unitas Rejser, forsikringsselskab Europæiske ERV og Udenrigsministeriet, og det er sandsynligvis det, der kommer til at ske, siger han.
Det inkluderer også en række andre danskere og en anden efterskole, fortsætter han.
Konflikten er ikke noget til Jerusalem endnu, og William Enevold Ehmsen fortæller, at eleverne har det godt i Jerusalem, hvor de befinder sig på hotellet.
Det vides endnu ikke, hvor flyet kommer til at lette fra.