Nyheder9. maj 2011
David Dencik: Ikke længere liderlig
Skuespilleren havde en meget bestemt fetich, men den er ved at gå over - se, hvad det var
Indtil for nylig blev David Dencik liderlig af sit arbejde
Foto: Heidi MaxmilingDen 36-årige skuespiller, som har slået sit navn og ansigt fast med sine roller i Lykke og Den som dræber, afslører i det nyeste nummer af Psykologi, at han indtil for nylig tændte voldsomt på sin egen karriere.
- Jeg har været enormt liderlig på min egen karriere, og jeg er ikke færdig med at løbe hornene af mig. Men jeg kan mærke, at der er ved at opstå en mæthed, jeg ikke har haft før, fortæller David Dencik til Psykologi.
Det kan blandt andet ses på de roller, som skuespilleren vælger at påtage sig.
- Jeg siger oftere nej til ting, og bliver ikke vild af lykke over at få en friuge på Mallorca. Så vil jeg hellere være herhjemme, lyder det fra skuespilleren.