David Owe: Til stripperfest uden konen
Den yderst velproportionerede model Sarah Louise Christiansen fejrede sin 27-års fødselsdag med en kæmpe letpåklædt fest på Park med masser af sine veldrejede modelveninder.
Forståeligt nok havde David Owe valgt at kigge ind - og på - og helt belejligt havde han valgt at lade sin kone blive hjemme.
David blev da også hurtigt så fuld, at SE og HØR har kåret ham til denne uges brandert. Han var konstant at finde med en øl i hånden og så ikke ud til at skænke sin ellers så smukke kone, Marie Askehave, megen tanke.
Vild med Susan K.
Med blikket stift rettet mod Susans K.'s bagdel så han ud til at more sig gevaldigt. Til sidste blev det for meget for blondinen, så hun dækkede rumpen til. Det var for kedeligt for skuespilleren, så han nærmest hoppede videre til to barmfagre blondiner, som han savlede over, mens mere alkohol røg indenbords.