DBU-boss afviser: Det er ikke min underskrift
DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer, afviser nu at det er ham, der har skrevet under på et centralt papir i sagen om Aveny-T.
I en besked til B.T. afviser han nu for første gang, at han ikke har skrevet under på et dokument, som Aveny-Ts bestyrelsesformand, Henning Dyremose, har beskyldt Moderaternes Jon Stephensen for at forfalske.
– Jeg kan bekræfte, at det ikke er min underskrift på det pågældende dokument. Derudover har jeg ingen kommentar til sagen, skriver han til B.T.
Jakob Høyer er medlem af bestyrelsen i teatret og er desuden kommunikationschef i Dansk Boldspil Union (DBU).
Moderaternes Jon Stephensen er blevet beskyldt for at have forfalsket en underskrift i sin tid som teaterdirektør.
Det er Henning Dyremose, der er formand for teatret Aveny-T's bestyrelse, der står bag anklagen. Den falske underskrift førte ifølge Dyremose til at Jon Stephensen blev fyret som teaterdirektør for teatret i 2022.