Nyheder27. december 2017

De kendte deler deres skøreste juleminder: Ild, brandmænd og snestorm

De kendte delte deres skøreste juleminder ved den 35. ”Crazy Christmas Cabaret” i Tivoli.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jes-dorph-petersen.jpg
 (Foto:All Over Press)

Hvad er den skøreste juleoplevelse, du har haft?

Det spørgsmål spurgte SE og HØR en lang række kendisser, da vi mødte dem til den 35. udgave af "Crazy Christmas Caberat" i Tivoli.

Den tidligere TV-vært Jes Dorph fortalte om en jul i barndommen, der endte brunt og brændt.

– Da jeg var dreng og var oppe hos min far, gik der under julemaden ild i hans køkken. Det var voldsomt – der var åben ild, og der kom brandmænd. Jeg havde fået en elektrisk racerbane, og det endte faktisk med, at jeg lå og legede med racerbanen sammen med brandmændene, fordi de havde slukket branden på fem minutter, fortalte 58-årige Jes Dorph-Petersen.

Lise-Lotte Lohmann delte også et juleminde:

https://imgix.seoghoer.dk/lise-lotte-lohmann.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Mit skøreste juleminde var en julefest, jeg holdt, da jeg boede i Aarhus. Vi var meget fulde, og der gik pludselig ild i min væg! Det var en plakat, der brændte, så vi kastede noget vand på og festede videre. Det var altså ret skørt. Vi vågnede næste morgen, og så var det hele sort, sagde 61-årige Lise-Lotte Lohmann, som havde vennen Nikolai Handskemager med.

Kjoledesigneren Lasse Spangenberg ankom med Lise Baastrup.

https://imgix.seoghoer.dk/lise-baastrup_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg kan huske en jul, hvor der skulle komme en snestorm den 23., så medierne sagde, at alle, der skulle mod Jylland, skulle køre den 22. Det tog 13 timer at komme fra Vesterbro til Silkeborg. Og snestormen kom aldrig den 23., fortalte den 33-årige skuespillerinde.

Amin Jensen glemmer aldig den jul, hvor der gik ild i hans søster.

https://imgix.seoghoer.dk/amin-jensen_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Da min søster og jeg var børn, startede min søster med at tænde juletræet nedefra. Der gik vild i hendes skjorte, og vi måtte hælde sodavand og alt sådan noget ud over hende. Så fejrede vi ellers resten af juleaften på skadestuen, lød det fra 47-årige Amin Jensen, som fulgtes med kæresten Bente Dalsgaard på 47 år.

Den nybagte far Paw Henriksen tog cyklen til Tivoli – og han havde også et skørt juleminde:

https://imgix.seoghoer.dk/paw-henriksen.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Det tror jeg har været et skænderi om pakkegaver. Det var for mange år siden i min ekskærestes familie – det kom lidt bag på mig, at man kunne skændes om sådan noget, fortalte den 42-årige skuespiller.

Skuespilleren Klaus Pagh fortalte om en jul, hvor han var tæt på at misse færgen til Danmark fra England.

https://imgix.seoghoer.dk/klaus-pagh.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Vi skulle engang hjem til jul fra England, men vi røg ind i noget færdsel, som gjorde, at vi kom en halv time for sent til færgen – og alligevel kunne vi se, at den stadig var der. Jeg kørte simpelthen igennem sådan nogle ting, der var stillet op, og kom lige ombord på færgen – så gik klappen op, og den sejlede. Ellers var vi ikke kommet hjem til jul, fortalte 82-årige Klaus Pagh, som fulgtes med hustruen Nancy på 37 år og datteren Pawarisa på 13.

Guitaristen Billy Cross fortalte også om en jul, han aldrig glemmer.

https://imgix.seoghoer.dk/billy-cross.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Det var på Sri Lanka i 1980, fortalte 71-årige Billy Cross.

– Vi havde Mik Schack med, tilføjede fru Lise med et grin.

(Fotos: Mikael Rieck)

Sponsoreret indhold