De kendte venner: Sådan husker vi John
Skuespilleren der spillede Holger i den populære TV-serie "Matador" er død.
Han blev 77 år gammel.
John Martinus blev født 27. Juli 1939, og skulle være blevet fundet død i sit hjem 17. august 2016.
Det bekræfter hans pianist Michael Due over for SE og HØR.
Og nu strømmer det ind med kondolencer fra venner og kollegaer.
Skuespiller Per Pallesen: Han var lynhurtig
Per Pallesen, der spillede Tjener Boldt i "Matador", husker John Martinus som en skuespiller, der lynhurtigt kunne sætte sig ind i en ny rolle.
- John Martinus var både en sjov fyr og en glimrende skuespillere, og så var han lynhurtig. Han kunne lære en rolle på ingen tid, og har blandt andet sprunget til med få dages varsel en gang i Hjørring, hvor han derfor lærte sine numre på to dage, samt en gang med en dags varsel på Nørrebros Teater, fortæller Per til SE og HØR.
- Det er heller ikke længe siden, vi sidst sås i Grøften i Tivoli. Der mødtes vi i Tivoli Clubben og sad altid ved siden af hinanden. Den, der kom først, holdt en plads til den anden, fortæller Per Pallesen.
Morten Grunwald: Et sublimt minde
Den folkekære skuespiller Morten Grunwald arbejdede sammen med John Martinus, da Grunwald var direktør på Betty Nansen Teatret tilbage fra 1980-1992.
- Han spillede Peter Skrædder i Kaj Munks "Ordet" på Betty Nansen Teatret i 1991, og det er et dejligt minde - et sublimt minde, siger Morten Grunwald til SE og HØR.
Så god en skuespiller var han: Folk troede jeg var nazist
Dario Campeotto: Trist nyhed
– Nej, det var trist at høre, lyder reaktionen fra Dario Campeotto, 77, som ud over en god og talentfuld kollega opfattede John Martinus som en god ven.
– John og jeg var rigtige ’bonkammerater’. Han havde en fantastisk jangon og et enestående lune, der sagde spar-to, lyder det fra Dario, der husker nogle af deres fælles sceneoplevelser.
– Vi spillede jo sammen i ”Sommer i Tyrol”, og så indstiftede han jo ”Revyperler” i Rødvig. Det gjorde han, fordi han tænkte ’hvorfor skal vi kun høre revysangene én gang?’, siger Dario Campeotto til SE og HØR.
Pianisten: Jeg fandt John død
Peter Oliver Hansen: Glimt i øjet
Jeg elskede hans glimt i øjet og hans knastørre humor som altid havde en fræk undertone, lyder de kærlige mindeord fra skuespillerkollega Peter Oliver Hansen.
Ghita Nørby: Han var en fantastisk hundeven
- Åhh, den søde mand, lyder fra Ghita Nørby, da hun hører, at John Martinus er død.
De to spillede sammen flere gange på teatret, men er nok mest kendt for deres parløb i "Matador" som Ingeborg Skjerns nazistiske eksmand, Holger.
- Jeg holder meget af ham. Ikke at jeg kendte ham så godt, men han var en fantastisk hundeven, så man kan godt sige, at vi var gode hundevenner, fortæller hun til SE og HØR.
Max Hansen: Han brændte for revy
- Jeg synes næsten, at jeg kendte ham hele livet, lyder det fra Max Hansen, der da også mødte John Martinus første gang allerede som 12-årig.
- Jeg spillede piccolo i "Sommer i Tyrol", og John styrede følgelyset på mig. Det var inden, han blev skuespiller, fortæller Max til SE og HØR.
Siden har de spillet sammen flere gange på blandt andet Nørrebros teater og Amagerscenen.
- Han var en god kollega dengang, men desværre blev han en bitter mand til sidst. Muligvis fordi hans karriere ikke helt gik, som han have talent til og håbet på.
- Men han brændte for sine revyer. Nogen gange så meget, at det gik over hans forstand, fortæller Max Hansen.
Se flere billeder fra John Martinus' liv i galleriet herunder