Nyheder13. oktober 2017
Bookmakerne ikke i tvivl: De skal i omdans i aften
Spørger man bookmakerne, så er de ikke i tvivl om, hvem der skal forlade "Vild med dans" i aften
Af Emil Minana
Foto: Thomas Laursen
Bookmakerne har i flere uger troet på, at René Holten Poulsen var på vej til at forlade "Vild med dans".
Det er endnu ikke sket, men det rykker dog ikke ved bookmakernes holdninger. De er nemlig endnu en gang sikre på, at René Holten Poulsen og Jenna Bagge har danset deres sidste dans i aften.
Og bookmakerne er også sikre på, hvem de René og Jenna skal danse mod i en omdans. Det bliver nemlig, hvis man spørger bookmakerne, Mie Ø. Nielsen og Mads Vad, der skal kæmpe for deres overlevelse.
- Der er dødt løb! Begge dansere giver odds 2,25 på at ryge ud. René Holten Poulsen bør ryge ud, fordi han i dommernes øjne er den dårligste danser af de to, siger den oddsansvarlige, Peter Emmike Rasmussen fra Danske Spil, men tilføjer: - Men popularitet er også en faktor, som gør, at Mie Ø. Nielsen er i spil og med en historik af dels at have været i omdans i sidste uge og at svømmerne traditionelt plejer at ryge ud her, så kan hun også være et godt bud på, hvem der ryger ud. Også hos Bet25 er man sikker på, at René Holten Poulsen og Mie Ø. Nielsen kommer til at møde hinanden i en omdans. - Der står Slowfox på menuen for René og Jenna i morgen aften. De lidt roligere bevægelser må alt andet lige passe godt til hans tunge roerkrop, og heri ligger hans chance. Uanset hvad tror jeg dog, at vi kommer til at se René og Jenna i omdans, og her kunne de meget vel komme til at stå ansigt til ansigt med Mie Ø. Nielsen og Mads Vad. I den duel er jeg ikke sikker på, at René længere har de fleste seere i ryggen, fortæller oddssætter fra Bet25, Morten Olsen. Hos Bet25 får man kun pengene 1.85 gange igen, hvis det er René og Jenna, der skal forlade dansekonkurrencen. Udover René Holten Poulsen og Mie Ø. Nielsen, så er Dak Wichangoen, Sofie Lassen-Kahlke, Iben Hjejle, Julia Sofia Astrup og Daniel Svensson stadig med i konkurrencen.