Nyheder26. november 2016

Galleri: De smukkeste og skøreste øjeblikke fra ”Vild med dans”-finalen

Fredag aften blev der grinet og grædt i Horsens, da årets finale i ”Vild med dans” blev afholdt. SE og HØR har samlet de sjoveste, skøreste og smukkeste øjeblikke fra finalefesten. Se billederne her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vild_med_dans_finalen.jpg
 Foto: Claus Poulsen

”Vild med dans” sluttede med et brag fredag aften, da Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard løb med sejren efter at have leveret nogle særdeles smukke danse.

Deres freestyle – som de dansede til Coldplays hit ”Fix You” – var så rørende, at flere af salens tilskuere ikke kunne holde tårerne tilbage. Også ”Vild med dans”-værtinden Sarah Grünewald måtte fælde en tåre efter den smukke dans.

Aftenen bød også på danse fra alle de andre par, der de sidste 12 uger har danset i et populære program. Du kan se alle de skønne billeder nederst i denne artikel.

Det var første gang, at den professionelle danser Morten Kjeldgaard kunne løbe med den fornemme titel. Sidste år stod han også i finalen i Horsens med skuespillerinden Stephania Potalivo. Dengang måtte han dog nøjes med en andenplads.

Sidste år var Morten Kjeldgaards far til stede i Horsens under finaleshowet til trods for, at han var alvorligt syg af kræft. I februar i år døde faderen.

- Jeg har tænkt rigtig meget på ham. Det var lige her, han var for præcist et år siden, og nu er han her ikke mere, sagde Morten Kjeldgaard fredag aften og fortsatte:

- Så at vinde det her trofæ betyder selvfølgelig rigtig, rigtig meget.

Se alle de skønne billeder fra finalefesten herunder:

Vild med dans finalen i Horsens 25. november 2016

Sponsoreret indhold