De vandt ZULU Awards 2015
Der var flere gengangere, da der torsdag aften blev uddelt ZULU Awards ved et storstilet show i det nedlagte Metro-indkøbscenter i Københavns Sydhavn.
En perlerække af kunstnere, kendisser og sågar prins Joachim og Marie var mødt frem for at overvære prisoverrækkelsen der præmierer de bedste præstationer inden for musik, film, tv og radio.
S!vas blev kåret som "Årets nye danske navn". (Foto: Thomas Laursen)
Martin Høgsted fra programmet "Danish Dynamite" bandt aftenens show sammen, men det var seerne ude ved tastaturerne, der havde stemt aftenens vindere ind på førstepladsen i de 11 kategorier.
Prins Joachim og Marie kastede royal glans over prisoverrækkelsen. (Foto: Thomas Laursen)
Der var gengangere blandt vinderne:
Christopher blev kåret til "Årets mandlige kunstner". (Foto: Claus Poulsen)
Eksempelvis blev det igen en film baseret på en bog af Jussi Adler Olsen, der blev kåret til den bedste i kategorien "Årets film".
Det blev "Fasandræberne", der blev kåret i år, mens sidste års pris i samme kategori gik til filmatiseringen af "Kvinden i buret".
Mø forlod Danish Music Awards med favnen fuld af priser. Og i aften blev hun kåret til "Årets kvindelige kunstner" ved ZULU Awards. (Foto: Thomas Laursen)
Også tv-serien "Sjit Happens" fra netop TV 2 ZULU blev kåret som årets bedste tv-serie for andet år i træk.
Årets nye danske musiknavn blev rapperen S!vas, mens TopGunns nummer "Kongens Have" blev stemt ind som "Årets hit".
Her er en samlet liste over vinderne af ZULU Awards 2015:
ÅRETS NYE DANSKE NAVN
S!vas
ÅRETS HIT
Kongens Have - TopGunn
ÅRETS KVINDELIGE KUNSTNER
MØ
ÅRETS MANDLIGE KUNSTNER
Christopher
ÅRETS RADIOPROGRAM
Go' Morgen P3
ÅRETS ORIGINALE TV-PROGRAM
Kurs mod fjerne kyster
ÅRETS TV-SERIE
Sjit Happens
ÅRETS TV-VÆRT
Tobias Dybvad
ÅRETS SKUESPILLER
Mads Mikkelsen
ÅRETS FILM
Fasandræberne
DET VI ALLE SAMMEN GRINTE AF
Breinholt og Brygmann får stød
Se klippet, hvor Breinholt og Brygmann får stød: