Nyheder3 timer siden

Den norske milliardær Olav Thon er død, 101 år gammel

En af Norges rigeste mænd, hotelkongen Olav Thon, er død i en alder af imponerende 101 år
Olav Thon og konen Sissel Berdal til en prisuddeling i sidste måned.
Olav Thon og konen Sissel Berdal til en prisuddeling i sidste måned.
 Foto: Tore Skaar

- Det er med stor sorg, vi i dag har modtaget beskeden om, at Olav Thon er gået bort. Han blev 101 år gammel.

Sådan skriver hotelimperiet Thon Gruppen lørdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

- Savnet efter Olav Thon er stort. Han mindes med stor taknemmelighed og glæde for alt, han har betydet for sine medarbeidere og for sine kunder og sine nære venner. Varme tanker går til hans elskede kone Sissel og til hans nærmeste familie, skriver koncernchef Kjetil Nilsen i pressemeddelelsen.

Det skriver Dagbladet.

Thon Gruppen ejer hoteller i hele Europa, heriblandt Danmark, hvor man råder over Thon Partner Hotel Høje Taastrup og Thon Partner Hotel Sorø.

Ifølge avisen Expressen var Olav Thon en af Norges allerrigeste mænd med en anslået formue på 21,3 mia. norske kroner. Han var en såkaldt self made billionaire, og var venner med IKEA's grundlægger Ingvar Kamprad.

Sponsoreret indhold