Dennis Knudsen: Se hvor jeg er flyttet hen
Det er ikke mere end et par måneder siden, Dennis Knudsen besluttede sig for at sætte sit lille fiskerhus i Taarbæk ved Strandvejen til salg.
Huset er med egen badebro og endnu ikke solgt, men det bekymrer dog ikke kendisstylisten, som allerede har fundet en ny bolig.
Læs også: Vil sælge drømmehuset
- Jeg er flyttet ind til København og jeg nyder det, fortæller skønhedsguruen til Se og Hør.dk
Med sin nye location på Havneholmen bliver han dermed næsten-nabo til Medina, som også bor i de fede lejligheder tæt på indkøbscentret Fisketorvet.
Samtidig har stylisten også sikret sig, at han fortsat har udsigt til vand, idet byggeriet ligger klods op af vandet i Københavns Havn.
- Indtil videre lejer jeg lejligheden, men så snart mit hus er solgt, køber jeg den, fortæller Dennis, der allerede har vænnet sig til de nye omgivelser.
Læs også: Dennis Knudsen som skuespiller
Huset i Taarbæk har Dennis Knudsen til salg gennem kendismægleren Jan Fog. Det bliver derfor vist frem i et kommende program af TV 2's 'Liebhaverne'.