Dennis Ritter: Vidste besked om Rolfs dopingmisbrug
Selv om Rolf Sørensen i mange år hårdnakket stod fast på, at han ikke havde rørt præstationsfremmende stoffer, kom det næppe som et chok for nogen i den danske befolkning, da han i foråret alligevel indrømmede sit tidligere dopingmisbrug. Og slet ikke for kollegaen Dennis Riiter, som havde en klar fornemmelse af, at Rolf aldrig talte sandt, når han nægtede misbruget.
- Rolf fortalte mig aldrig direkte, at han havde taget doping. Jeg spurgte ham heller ikke direkte. Men gennem vores mange samtaler om hans aktive karriere gjorde jeg mig da mine antagelser. Jeg havde en klar fornemmelse af, hvad der var sandheden, fortæller Dennis Ritter til City Avisen.
Som resten af befolkningen forstod den erfarne sportsjournalist ikke, hvorfor vennen ikke bekendte kulør.
Claus Elming i nyt job
- Ligesom mange andre tænkte jeg også, "hvorfor indrømmer du ikke bare". Men det var ikke noget, der havde indflydelse på vores venskab og gode samarbejde i kommentatorboksen.
Dennis blev, kort før Rolf udsendte sin indrømmelse i pressen, orienteret om, at der var en pressemeddelelse på vej.
- Uden at vide, hvad der stod i pressemeddelelsen, havde jeg da en klar idé om, at Rolf ville indrømme brug af doping. Men for mig har det vigtigste hele tiden været, at vores samarbejde kunne fortsætte. Jeg kan ikke forestille mig at kommentere cykelløb med andre end Rolf, siger han til avisen.
- Min eneste tanke var, at vi skulle igennem det her, så vi kunne fortsætte samarbejdet. Heldigvis har TV2 grebet det hele rigtig fornuftigt an. Det er jeg stationen meget taknemmelig for.
Stéphanie Surrugue: Trøstede prins Henrik
Dennis og Rolf har været fast makkerpar siden 2007 (Foto: Niels S. Andersen)
I 2009 sluttede Jørgen Leth sig til den talende trio (Foto: Claus Poulsen)