Nyheder28. juni 2018

Se Christianes nye look: Der skulle ske noget nyt

- Jeg er SÅ meget ude af min comfort zone lige nu, fortæller Christiane Schaumburg-Müller om sin vilde forvandling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180518_mr_ninja_010.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Christiane Schamburg-Müllers blonde lokker er en saga blot - i hvert fald for en stund.

Den 36-årige TV-vært har nemlig farvet sit hår i en ret opsigtsvækkende farve. Det fortæller hun på chrichri.dk.

- Jeg er SÅ meget ude af min comfort zone lige nu, fortæller TV-værten om sin forvandling.

- Men kender i det? I Needed a change... Og så har jeg en veninde, der forsikrede mig om, at crazy color altså forsvinder efter cirka 4-6 hårvaske! Sådan helt væk!, forklarer Schaumburg-Müler om sin makeover.

Med billeder og ord viser "Vild med dans"-værten, at hun får farvet sit hår lyserødt.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Er jeg glad for det? Ja! Det er jeg faktisk... Måske fordi jeg ved, at det går væk igen. For det er ikke mig, men det er sjovt, det er anderledes, og skal jeg være ærlig, så får det mig til at se yngre ud... Det er helt fint for mig denne sommer, lyder det fra det 36-årige stilikon.

Artiklen fortsætter under billedet.

Du kan se flere billeder af Christiane Schaumburg-Müllers forvandling hos chrichri.dk.

TV-darlingen afslørede for nylig, at hun har været ude for at få en selfie-skade.

Christiane Schaumburg-Müller, 36, lever af at være på, og det er ikke altid en dans på roser at skulle fodre diverse feeds i sociale medier med selfies, billeder fra events og glamourøse outfits.

I programmet "Damerne om det runde bord"ChriChriTV afslørede skærmsilden, at hendes telefonafhængighed havde givet hende smerter i armen.

I "Damerne om det runde bord" diskuterede de break-ups og svigerfamilier, men da Christiane skulle til at læse spørgsmål fra seerne op, var det et andet emne, der kom på bordet.

Bag på Christianes velvoksne iPhone sad der nemlig en dims, en såkaldt "popsocket", som hun syntes var mægtig smart.

- Den er virkelig god!, lød roserne til den smarte gadget.

- Er vi ude i, at den aflaster håndleddet?, spurgte TV-vært Ida Wohlert, der var en af gæsterne i programmet, nysgerrigt.

- Man bærer jo ligesom sin telefon på lillefingeren, så jeg fik betændelse op i..., beskrev Christiane og pegede på sit håndled og underarm for at vise, hvor smerterne strålede op.

- Du tager også mange selfies, drillede Ida Wohlert.

- Det gør jeg! Det gør jeg! Det er rigtigt, indrømmede Christiane.

- Jeg har købt den på Amazon, fortalte TV-værten om sin dims, og hun afslørede også, at det var meget nemmere at tage selfies med den ekstra "dut" på telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christiane Schaumburg-Müllers selfie-game er on point.

Sponsoreret indhold