Kæmpe teknik-brøler: Derfor måtte "X Factor" afbrydes
”X Factors” femte liveshow blev på mange måder anderledes. Først måtte seerne vente en ekstra halv time på talentprogrammet på grund af en håndboldkamp. Og showet var knap gået i gang, før at de spændte seere måtte vente igen.
En fejl med lyden fik nemlig ”X Factor” til at stoppe midlertidigt, og Sofie Linde måtte meget overraskende meddele, at programmet måtte afbrydes og erstattes af et program om… ja…. En ternefamilie (en art fugl).
Det var dog ikke selve lydproblemet, der fik ”X Factor” til at vælge at gå i sort, efter at kun to deltagere - Clifforth & Hein og Andrew Murray - havde optrådt.
DR sendte oralsex og cutting i "X Factor"-pause
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ønskede ingen af de tre dommere at sidde og træde vande på live-TV, mens teknikproblemerne blev løst.
Og det var altså årsagen til, at programmet blev erstattet af et (noget) mindre intenst program om en fuglefamilie.
Det virkede måske en smule mærkeligt, at dommertrioen ikke ønskede at fortsætte live-dækningen. De havde ellers ingen problemer med snakketøjet og diskussionen i aftenens liveshow. ISær Blachman og Mette Lindberg havde svært ved at blive enige om deltagernes præstationer.
Fredag aften skulle de fem tilbageværende deltagere - Reem, Clifforth & Hein, EMBRACE, Alex og Andrew Murray - forsøge at imponere med David Bowie-numre. Især EMBRACE, Reem og Andrew Murray fik ros for deres præstationer, mens der var mere kritik til Clifforth & Hein samt Alex.
Det var da også Clifforth & Hein og Alex, der røg i farezonen. Og endnu engang overlevede Alex. Blachman stemte nemlig den unge solist videre og sendte Clifforth & Hein hjem.