”Det er ligesom at bolle”
- Jeg var syg og skæv af medicin, da vi mødtes. Og mødet var nærmest som en blind date mellem 2 meget heteroseksuelle mænd, der skulle ende op med at bolle med hinanden.
Sådan beskriver den danske instruktør Nicolas Winding Refn i Ekstra Bladet sit første møde med den canadiske skuespiller Ryan Gosling.
Læs også: Tager afstand fra von Trier
Samtidig giver den Cannes-aktuelle instruktør sin opskrift på, hvordan man får et godt forhold til sine medarbejdere.
- Det er jo det (boller, red.), man på en måde gør, når man laver film. Man er nødt til at opbygge en relation til sine skuespillere. Det er som en slags seksuel oplevelse, mener Nicolas Winding Refn.
Læs også: Lars von Trier: "Fuck ham!"
Man kan da også sige, at en seksuel oplevelse er det mindste, den danske instruktør skylder hovedrolleindehaveren i sin film Drive. Det var nemlig Ryan Gosling, der pegede på Nicolas Winding Refn som filmens instruktør og dermed gav ham chancen i Hollywood.
- Ryan og jeg blev under filmprocessen til én person. Vi smeltede sammen. Og det var godt for filmen. Vi grinede og græd sammen, fortæller Nicolas Winding Refn, der senere i dag finder ud af, om den meget anmelderroste Drive stryger helt til tops i Cannes og vinder Guldpalmen.