Medina og Mikkel går hver til sit: Det siger de om bruddet
- Mikkel og jeg har besluttet, at vore veje skal skilles. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, og vi vil altid være en del af hinandens liv.
Med de ord og et billede, der viser parret sammen, fortæller popstjernen Medina på det sociale medie Instagram, at hun og modellen Mikkel G. Jensen ikke længere er kærester.
Det samme gør modellen, der bruger de samme vendinger på sin Instagram-profil til at fortælle omverdenen, at han ikke længere er sammen med den danske hitsangerinde.
Parret, der mødtes til en fest under modeugen i København i august 2014, stod frem som kærester samme efterår. Her brugte Medina også Instagram til at fortælle omverdenen om sin nye flamme, der er otte år yngre end sangerinden.
Så forelsket er Medina
Siden har de to flittigt delt billeder af hinanden på de sociale medier, og Medina har ikke lagt skjul på, at hun mente, hun havde fundet drømmemanden i Mikkel G. Jensen.
- Han er et rigtig godt menneske. Han er nede på jorden og har grundværdierne i orden, har Medina tidligere fortalt til Ritzau Fokus.
Medina kritiseres for topløst billede
Kom indenfor i Medinas nye million-bolig
Parret har dog været udfordret af, at sangerinden har fuld fart på musikkarrieren her hjemme, mens Mikkel G. Jensen har tilbragt meget tid på modeljobs i USA.
- Vi bor i hvert vores land, så vi er sammen hver gang, vi er i samme land, har Medina fortalt.
Medina har tidligere dannet par med sangeren Christopher og designeren Frederik Bagger.
Se hendes opslag her: https://www.instagram.com/p/_P9FNjy7B7/?taken-by=officialmedinamusic
/ritzau/FOKUS