Nyheder24. juli 2015

Har været til numerolog igen: Det skal Joey Moes søn hedde

Sangerens søn har fået sit navn
https://imgix.seoghoer.dk/media/f46883d202e2434f9fdd97645ed0403e.jpg
 Foto: All Over

Moe-familien er kendt for at gøre det mere end almindeligt godt inden for musikken. Familien tæller både et par sangerinder og pop-darlingen Joey Moe, som står bag hittene "Yo-Yo" og "Million". Men selvom der tilsyneladende er god kreativ energi i at hedde Moe til efternavn, er det åbenbart ikke nok, nu hvor Joey Moe er blevet far. Han vil nemlig sikre sig, at sønnike får de helt rigtige energier med sig fra start.

- Der er efterhånden en hel del, der har spurgt ind til navnet på lille fis, og vi kan nu afsløre, at vi i går havde besøg af skønne Allberte Toft, som hjalp os med at finde frem til det helt rigtige numeroskop, skriver Joey Moe på sin blog.

[node:aller-related-content]

Og hvad skal drengen så hedde? Med hjælp fra numerologen er parret kommet frem til, at det helt rigtige navn er "Elion Phelix". Den lille ny er dog ikke alene om at have fået styr på tal og energier i navnet. Både Joey Moe og kæresten har fået hjælp af samme numerolog og underskriver sig på deres blog med navnene Zenia Jeanine og Dominik.

- Allberte er virkelig dygtig, og har også tidligere lagt vores numeroskoper. Det er derfor en stor gave, at hun nu er med til at give vores søn den bedste kickstart! skriver den 30-årige sanger i sit indlæg på bloggen.

Sponsoreret indhold