Dildo-Jill: Rigtige mænd virker

Det er længe siden Jill Liv Nielsen droppede sin famøse dildo til fordel for en rigtig mand. Og nu har det givet bonus.
Danmarks første "Big Brother"-vinder er gravid.
- Da jeg havde fødselsdag i marts, fik jeg en speciel gave af min kæreste. Han ville gerne have, at jeg smed p-pillerne. Og så græd jeg af glæde, siger Jill til SE og HØR.
Læs også: Langer ud efter "Paradise Hotel"-deltagere
Der gik kun et par måneder efter hun droppede p-pillerne, at der var gevinst. Hun er nu 9 uger henne, og den nu 34-årige psykoterapeut og kæresten kan se frem til at blive forældre til marts.
Hun er naturligvis ovenud lykkelig, selvom hun allerede oplever alle de normale gener ved en graviditet.
- Jeg har kvalme, og jeg har ondt forskellige steder i kroppen. Men på en god måde, siger Jill.