Se de frække billeder! Dillerne dominerede ved Smukfests nøgenløb
Ligesom Roskilde Festival har Nøgenløbet, så har Smukfest en lignende pendant.
Det hedder "Caspers Kanoræs", men i år blev det ikke, som det plejer.
Stærk vind gjorde nemlig, at "Caspers Kanoræs" på Kærligheden blev uden kanoer.
I stedet skulle deltagerne hoppe en tur i baljen, inden de kunne få lov til at samle telte og bunde Underberg.
Desværre for de fremmødte publikummer af det mandlige køn, så var der ikke en eneste pige, der i år havde haft lyst til at stille til start.
Derfor var det en ren pølsefest, som de mange tilskuere blev vidne til.
Løbet blev vundet af Lasse og Søren fra Aarhus.
- Som kronprins Frederik siger: Start hurtigt ud, sæt tempoet op undervejs og slut med en spurt. Det er den eneste måde at gøre det på, fortalte de to vindere, der også var med i nøgenløbet sidste år, hvor de ikke løb med sejren.
Begge vindere ville gerne dedikere sejren til deres mødre.
Nøgenløbet blev kommenteret af skuespilleren Julie Ølgaard og komikeren Mark Le Fevre.
De syntes begge, at det var en fest at være med til.
- Det er tredje gang, at jeg er med her, og det er skidesjovt. Folk er glade, fortalte Julie Ølgaard, der bliver på Smukfest til den slutter på søndag.
Selvom der ikke var patter ved årets nøgenløb, så er gæsterne på Smukfest ikke blevet snydt. TV-værten Claus Elming fik nemlig et ordentligt patshow ved årets Smukbold-turnering. Det blev leveret af "Besat af Bad Boys"-stjernen Mariyah Samia.
Se billederne fra nøgenløbet herunder