Billig strøm: I dag kan du vaske til lave elpriser

Tager man et kig på dagens elpriser, er der god grund til at tænde for vaskemaskinen og andre elektroniske apparater
App med overblik over elpriser foran vaskemaskine, i København tirsdag den 6. september 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Det kan godt betale sig at tænde for vaskemaskinen søndag.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 31-årig mand anholdt: Sigtet for tre voldtægtsforsøg

Hvis du overvejer at holde store vaskedag i dag, søndag, er det bestemt ikke elpriserne, der skal stoppe dig.

Søndag vil landet over nemlig opleve billige elpriser.

Det oplyser selskaberne Norlys og Andel Energi i en pressemeddelelse.

Nærmere bestemt lyder det fra Andel Energi, at den rene elpris - uden afgifter og tariffer - vil være under nul kroner i tidsrummet mellem 10 og 17 i hele landet.

I Østdanmark bliver dagens billigste elpris mellem kl. 14 og 15. Her kommer den rå elpris ned på ca. 14 øre pr. kilowattime uden skatter og afgifter mv.

I Vestdanmark kommer prisen kl. 15 og 16 helt ned på ca. minus 17 øre. Begge priser er årets hidtil billigste. lyder det.

De lave priser skyldes en god vind og masser af sol.

-Vejret her i weekenden er generelt præget af rigtig meget sol og vind, der giver gunstige forhold for produktion af vedvarende energi. Det presser elpriserne markant nedad, og det er præcis, det vi oplever her i weekenden, fortæller Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi.

Gennemsnitsprisen for hele søndagen bliver 56 øre pr. kilowatt-time.

Sponsoreret indhold