Dine penge10. april 2025 (opd. 10. april 2025)

Brevkaos hos danske Dao: Fyrer ansatte efter test afslører "sjusk" og svigt af kunderne

Fyringer, GPS-overvågning og tyske kontrollanter skal nu redde tilliden hos den store brevleverandør.
Der er vist tid til at ændre det slogan - må vi foreslå: "nogle gange på vej - hvis vi gider".
Der er vist tid til at ændre det slogan - må vi foreslå: "nogle gange på vej - hvis vi gider".
 Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Lukker brevforretningen og fyrer 1500 ansatte

Transportfirmaet Dao er kommet i stormvejr, efter at en ny test har afsløret graverende fejl i selskabets håndtering af brevomdeling.

Testen, der blev udført af analysefirmaet Verian for Trafikstyrelsen, viser, at hele 28 procent af brevene på Fyn aldrig nåede frem til modtageren, når de blev sendt med Dao.

I Nordjylland var fejlraten 15 procent.

På landsplan var det samlet over fem procent af brevene hos Dao, der ikke kom frem. 90 procent af alle breve i testen, som ikke nåede frem, blev transporteret af Dao.

Direktør Hans Peter Nissen erkender da også alvoren i sagen og kalder situationen for "uacceptabel".

- Det vil vi ikke have siddende på os, siger han ifølge MediaWatch til MobilityWatch.

Ifølge Nissen var problemet især knyttet til afløsere, som blev hyret ind i forbindelse med den travle black friday-periode i slutningen af 2024. Flere af disse vikarer har ifølge direktøren ikke passet deres arbejde.

Fire af disse bude er nu blevet fyret. Direktøren derimod fortsætter på sin post.

Selskabet har samtidig iværksat en ny kontrolordning, hvor breve nu spores med GPS og tidsregistrering – noget man hidtil kun har gjort med pakker.

Dao har samtidig indgået en aftale med et tysk målefirma, der fremover skal holde øje med kvaliteten af brevomdelingerne.

Sponsoreret indhold