Dine penge18. marts 2025

Denne dag kan du se din årsopgørelse før tid: Så lang ventes køen at blive

Hvis du har tålmodighed til at vente - og Skattestyrelsen gør det, de har gjort de seneste år - bliver du enten skuffet eller meget glad senere på ugen
Fredag eller mandag? Hvilken dag skal du tjekke?
Fredag eller mandag? Hvilken dag skal du tjekke?
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Her åbnes der - men pas på!

I denne uge er det igen blevet tid til danskernes helt store passion: at gå på "skattejagt" foran computeren.

For som vi har set det de seneste år, er tusindvis af danskere klar til at ofre timevis af deres liv i en virtuel kø - bare for at finde ud af, om de har "vundet i skattelotteriet".

Og igen ventes fredag at blive dagen, hvor du får det første smugkig på din årsopgørelse.

For selvom Skattestyrelsen officielt først åbner for årsopgørelserne mandag i næste uge, tyder alt på, at det igen i år bliver muligt at tjekke allerede fredag - hvis du altså har tålmodighed til at vente i den digitale kø sammen med resten af Danmark.

De tidligere år har 100.000-vis af danskere stormet systemet samtidig, når rygtet om åbningen for årsopgørelserne viser sig at være sandt.

Derfor bruger Skattestyrelsen et særligt køsystem, der sikrer, at alle får en fair chance, hvor systemet ikke bryder sammen, så man skal begynde forfra i køen.

Rådet fra Skattestyrelsen har de tidligere år været, at man venter til meget sent fredag eller senere på weekenden med at tjekke tallene. Alligevel er det blevet en sand folkesport at sidde klar ved tasterne fredag aften. Nærmest som når Roskilde-billetter bliver sat til salg.

For mange er det uden tvivl spændingen, der driver værket. Usikkerheden om, hvorvidt der venter en uventet bonus eller en ekstra regning, får os til at opføre sig som ivrige lottospillere.

Pengene kommer dog først til udbetaling sent i april måned, hvis du har noget til gode - uanset om du tjekker fredag eller mandag.

Hvad regner du med at få i år?

Sponsoreret indhold