Dine penge24. august 2022

Elregning knækker købmand: Men så gik landsbyen i aktion

Inflation og stigende elpriser får virksomheder til at vende hver en krone. I Gassum nord for Randers hjælper borgerne med købmandens elregning
Elregningen er vokset så voldsomt, at Dan Kristensens købmandsbutik er kommet i alvorlige økonomiske problemer.
Elregningen er vokset så voldsomt, at Dan Kristensens købmandsbutik er kommet i alvorlige økonomiske problemer.
 Fotocollage: TV2 ØSTJYLLAND

LÆS OGSÅ: Desperat købmand "drukner" i mælk

Købmanden i Gassum nord for Randers har den rekordhøje inflation helt inde på livet.

Han gør nøje el-regnskabet op for hver enkelt køler i butikken, og hans strømregning er fordoblet - nogle måneder mere end det, fortæller købmand Dan Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg har skåret min egen løn radikalt ned, jeg har skåret i mine bemandingsplaner og vi lægger flamingo ud om natten. Så alt, hvad vi synes, vi kan gøre, har vi nu gjort, siger Dan Kristensen.

- Det gør ondt i maven. Det er jo mit livsværk og det, jeg gerne vil, siger købmanden til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor er han nu gået drastisk til værks og har spurgt byens 414 borgere om hjælp til elregningen, så byens købmand kan bestå.

- Det er et samlingssted for hele byen og for omegnen, så det er ikke bare den lille købmandsbutik, der lukker. Det er en hel by, der dør, hvis ikke butikken er her, siger Dan Kristensen.

I sidste måned lød købmandens elregning på 61.000 kroner. De lokale har indtil videre doneret 15.000 kroner. og for omegnen.

Sponsoreret indhold