Dine penge21. marts 2025 (opd. 21. marts 2025)

Får du et skattesmæk i dag? Sådan skal du betale

Du kan i nogle tilfælde "sende regningen videre" til 2026 - men jo hurtigere du betaler din restskat, jo billigere bliver det for dig
Det er ikke lige sådan, man gider begynde sin weekend - men mange bliver skuffet i dag, når de tjekker årsopgørelsen.
Det er ikke lige sådan, man gider begynde sin weekend - men mange bliver skuffede i dag, når de tjekker årsopgørelsen.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Denne dag kan du få skattepengene tilbage

Fire ud af fem danskere ventes at kunne juble, når de i dag eller de kommende dage tjekker årsopgørelsen for 2024.

Men så heldig er alle ikke. Sidste år måtte godt 700.000 borgere til lommerne. De havde betalt for lidt i skat og måtte hoste op med i alt 6,7 milliarder kroner i restskat.

Og restskat kan koste dig dyrt i renter. Der er nemlig både renter og særlige krav til, hvordan du skal betale restskatten tilbage.

Allerede 1. januar i år gik rentetælleren i gang til en sats på 5,3 procent årligt. Først 1. juli i år stiger satsen - derfor er det billigst at betale restskatten så hurtigt som muligt.

Betaler du efter 1. juli, stiger renten til 7,3 procent. Og beløb op til 24.786 kroner bliver - medmindre du betaler - indregnet i din forskudsopgørelse for 2026.

Det betyder, at du risikerer at få udbetalt markant mindre om måneden hele næste år.

For en gennemsnitsfamilie med 15.000 kroner i restskat betyder det over 1300 kroner mindre til rådighed hver måned gennem hele 2026. Og det kan mærkes i hverdagsbudgettet hos mange.

Hvis skattesmækket er højere end 24.786 kroner, skal du betale hele beløbet over de 24.786 kroner allerede i år. Og her bliver regningen automatisk fordelt over august, september og oktober.

Hver måned i de tre måneder modtager du en opkrævning, som skal betales i den sidste halvdel af hver måned.

Du kan læse mere om reglerne for restskat her.

Sponsoreret indhold