Glemte at afmelde Lotto-abonnement: Nu har han vundet otte millioner kroner
LÆS OGSÅ: Har vundet knap en halv millard kroner
En simpel forglemmelse viser sig nu at være den bedste fejl nogensinde. For efter at have spillet de samme tal uge efter uge uden held, besluttede en Lotte-spiller fra Vestegnen sig for at prøve noget nyt og skifte til en anden kupon.
Men han havde glemt én vigtig detalje: at afmelde sit gamle abonnement.
Det glemte abonnement gav ham intet mindre end 8 millioner kroner i gevinst, kan Danske Spil lørdag afsløre.
- Jeg har så åbenbart alligevel ikke stoppet med at spille mine gamle tal, selvom jeg troede, jeg havde husket at annullere dem.
- Og gudskelov for det, fortæller den lykkelige vinder, der stadig har svært ved at fatte sit held.
Da Danske Spil kontaktede ham for at overbringe nyheden, gik han automatisk ud fra, at det var hans nye kupon, der havde givet gevinst. Men da han tjekkede tallene, stemte de ikke overens.
- Jeg tjekkede hurtigt weekendens vindertal – det var ikke de tal på min nye kupon.
- Derfor tænkte jeg, at der var sket en fejl. Men så var det tallene på den gamle kupon, som stadig var aktive på mit abonnement.
Vinderen planlægger nu at investere størstedelen af pengene og samtidig forkæle sine børn og børnebørn. Men der blev også plads til lidt luksus til sig selv og konen.
- Konen og jeg valgte at købe en elbil.
- Så nu er jeg også med på miljøstrømmen – og så kan jeg prale lidt med det grønne valg,