Dine penge4 timer siden

For godt til at være sandt? 150.000 produkter steg før Black Friday

Såkaldte elevatorpriser præger en del af spillet om kundernes opmærksomhed ved Black Friday
A woman visits a C&A clothing shop promoting Black Friday sales in Warsaw on November 28, 2024. (Photo by Sergei GAPON / AFP)
Black Friday byder på mange gode tilbud, men det er vigtigt, at man som forbruger er opmærksom på, om et produkt på forhånd har været sat op i pris, således at den procentuelle besparelse fremstår større, end den reelt er.
 Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

Det er set tidligere før årets største forbrugerdage, og Black Friday ser på ingen måde ud til at være nogen undtagelsen i år.

Butikker hæver i tiden op til Black Friday prisen på varer, som de i tilbudsugen gerne vil have til at fremstå ekstra billig.

Hos PriceRunner har man således konstateret, at 150.000 produkter var steget med over 10 procent i perioden op til Black Friday.

Det skriver Ekstra Bladet, ligesom at PriceRunner bekræfter oplysningerne til SE og HØR.

Her understreger forbrugeranalytiker hos PriceRunner Brian Kjer Sommer, at prisstigningerne ikke 100 procent kan siges at være indikator for, at priserne vil falde Black Friday.

Vurder varen uden besparelse

Også hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer man til, at man tænke sig om en ekstra gang, inden man slår til på et godt tilbud.

Før man svinger kortet, er det nemlig en god ide at tjekke om en vares prishistorik.

Derudover anbefales det, at man ikke lægger for meget i den procentvise besparelse, men i stedet vurderer, om prisen passer til produktets og værdi.

Endelig gør tænketanken opmærksom på, at udsalg som Black Friday er en god måde for butikkerne at rydde op i lagrene på.

Derfor bør man tjekke, hvor gammel en produktmodel er. Skal den hurtig skiftes ud, udebliver besparelsen nemlig.

PriceRunner har samlet de ti mest efterspurgte produkter op til Black Friday, og en vare er højst overraskende ikke at finde efter flere år på førstepladsen.

Sponsoreret indhold