Har du også købt det? Dette legetøj ligger under juletræet i år
Et mønster tegner sig denne jul, hvor børnenes julegaver bærer præg af, at tv-skærme og iPads fylder i hverdagen.
Børnenes yndlingslegetøj er nemlig kraftigt inspireret af serier, de kan se på tv, fremgår det af PriceRunner, hvor man kan sammenligne priser på produkter.
- Danske børn er vilde med legetøj, der udspringer af tv- eller streaming-serier. Det gælder for eksempel for Gabby's Dollhouse og Lego Friends, som de kan se på tv'et og derefter lege med selv, siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner Katrine Barslev til SE og HØR.
Og det er da også legetøj som flest søger på i december måned. Det viser søgninger fra 1. til 11. december.
- Legetøj er lige nu den absolut mest populære kategori hos PriceRunner. Vi er i fuld gang med at købe julegaver.
Det er dog ikke kun børn, der nyder godt af legetøjet. Også voksne med barnlige sjæle har legetøj på listen.
- En anden populær tendens er, at Lego har fået stor succes med deres Icons serie, hvor man bygger mere avancerede modeller. Det henvender sig i lige så høj grad til teenagere eller voksne, der elsker Legos legende univers.
- Derudover ser vi også meget populært elektronisk legetøj, som for eksempel 'levende' dyr, som børnene skal passe og pleje, lyder det fra Katrine Barslev.
Se hele listen over mest søgte legetøj
- Spin Master Gabby's Purrfect Dollhouse
- Fisher Price Little People Bondegård med Lyd
- Spin Master Bitzee Interactive Pet
- Lego Gabby's Dollhouse
- Lego Icons Bouquet of Wild Flowers
- Lego Friends Heartlake City Community Center
- Famosa My Fuzzy Friends Moji
- Magna-Tiles Klare Farver 100 Brikker
- Moose Little Live Pets Mama Surprise Guinea Pig & her Babies
- Flycatcher Smart Sketcher 2.0 Projector